Kunst i byen

Efter en lang arbejdsindsats er det nu lykkedes at få opstillet 2 kunstværker i Allinge.

En stor tak til Karin Christensen, der har givet os lov til at låne disse kunstværker, udført af hendes mand Ole Christensen, for en periode af 2 år uden udgift for os.

Nu er det så op til os alle i Allinge at skaffe de nødvendige midler til køb af disse kunstværker, så de kan blive permanente i bybilledet.

Stor tak til kunstgruppen, bestående af Gyda, Stine, Willy og Thorbjørn. Uden deres ihærdige indsats, var det ikke lykkedes.

Gyda og Stine har ligget på deres ømme knæ og lavet brostensbelægning og gruppen har formået at få hjælp fra vognmandsfirma VIPS, Allinge Teglværk, Øens Kloakmester, til det endelige arbejde.

Nu kan vi alle glæde os over de 2 stykker kunst, der er placeret ved henholdsvis Allinge Bibliotek og ved Havnegrillen.

Følgende billeder er fra opstillingen den 26. april 2010.